Ønsker vi eksempelvis at komme i mål med noget, så kan forhandlingen være selve værktøjet til at nå i mål.
Nogle ser måske selve forhandlingen som målet, og de vil ret hurtigt finde noget nyt at forhandle om. Det afgørende her er, hvorvidt vi fokuserer primært på processen eller tillige på resultatet.
For nogle er processen vigtigst, dvs. forhandlingsprocessen. Vejen til målet må gerne være lang. Forudbestemte stadier opnås undervejs. Her snakker vi sælgeren eller praktikeren. De kan opleve en særlig bølge, når de bevæger sig ind i forhandlingsprocessen; deres hjemmebane.
For andre er resultatet vigtigst. Vejen til målet kan være uvæsentlig og ønskes kort. Det vigtigste er, at nå i mål og gerne hurtigt. Forhandlingsprocessen overstås hurtigt. Denne gruppe kan ende med at beslutte fremfor at forhandle.
Forhandling har været et af de foretrukne temaer til “Effektiv Kommunikation”.